(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Biodiversity Heritage Library | Children's Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Skandinaviens Stjerne"

wwmmt 



Nr. 10 



OKTOBER 1950 



99. Arg. 




Stephen L. Richards af De tolv apostle's råd. 



SKANDINAVIENS STJERNE 

ORGAN FOR 
JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

Nr. 10 OKTOBER 1950 99. årg. 

SKANDINAVIENS STJERNE udkommer den 1. hver måned, og abon- 
nementsprisen (incl. porto) er 7 kr. i Danmark og \ x h dollar i U. S. A. 
Betaling kan ske gennem postgiro 33338 til 

Den danske missions hovedkontor, Priorvej 12, København F. 

Ida P. Lubbers, Edward H. Sørensen, Inger Pedersen, 

forretningsbest. missionspræsident, assist. redaktør, 

ansvarshavende red. 



INDHOLDSFORTEGNELSE: 

Efterår 212 

Fra missionens præsidentskab 213 

Broder og søster Stephen L. Richards besøger den danske 

mission 214 

Hilsen fra broder og søster Stephen L. Richards 215 

Til alle .missionærer, medlemmer og venner i Køben- 

havn's og Århus distrikt 215 

Uddrag af apostel Spence W. Kimball's tale 216 

Kredslærernes budskab 223 

Kirken ude omkring 224 

En appel er rettet 225 

Hvad vil de ikke-kristnes fremtidige tilstand være? 226 

I næstekærlighedens tegn 227 

Nyt fra hjælpeorganisationerne 231 

Søndagsskolen 232 

Ungdomsforeningen 233 

Primary 234 

Fra missionsmarken 235 



EFTERAAR 



Nu lukkes dør og stænges slå, 
den varme sol er borte. 
Den verden, der i lykke lå, 
er blevet både sort og grå, 
og dagene så korte. 



KLOSTERTRYKKERIEl 



c 

r 




MISS 






Ilv.A-p 

Alle de onder, som menneskene beklager sig over, 
har som regel deres oiprindelse i en eller anden brudt 
lov. Menneskets ret til frit at tænke og handle over- 
går ikke hans pligt til at overholde loven, thi der- 
som dette var tilfældet, så ville verden være hærget 
af besværligheder og kaos. Man siger, at friheden 
er følgen af lydighed overfor loven, medens træl- 
dom er følgen af ulydighed overfor loven. Loven 
for evig fremgang i dette liv og livet herefter er 
fuldstændig baseret på menneskets indstilling til og 
villighed til at vise lydighed overfor og anerken- 
delse af de store og sande grundprincipper. Vi læ- 
ser i Pagten' s bog, 130:20 — 21: »Der blev en lov 
uigenkaldelig fastsat i himlen, før denne jords grund- 
vold blev lagt, ifølge hvilken alle velsignelser er 
forjættede; og når vi erholder nogen som helst vel- 
signelse fra Gud, så er det ved lydighed til denne 
lov, ifølge hvilken velsignelsen blev forjættet.« 

Dette er sand kundskab, idet den blev givet ved 
profeten Joseph Smith af den almægtige Gud, som 
skabte alle ting ved kundskab til og lydighed over- 
for disse samme principper. — For at vi kan opnå 
frihed, må vi kende den evige sandheds lov, og ikke 
blot kende den men anvende den. Der står ligele- 
des i skriften: »Bliver i den frihed, hvormed I er 
frigjorte, indvikler eder ikke i synd, men lader eders 
hænder være rene, indtil Herren kommer.« (Pag- 
ten's bog, 88: 86.) 

Lad os derfor være vise åndeligt s eet ved dagligt 
at være lydige overfor det, som vi veed, er sandhed, 
idet vi på denne måde frigører os selv fra sorgens 
og lidelsens bånd! 

Edward H, Sørensen. Henry J. Løjborg. 

Richard C. Jensen. 



213 



Broder og søster Stephen L.Richards 
besøger den danske mission. 




Det var en glæde og velsignelse for København' s gren og 
missionærer at få besøg af ældste Stephen L. Richards af 
De tolv apostle's råd og hans hustru i dagene 29. aug. til 
4. sept. Idet der ikke længere er nogen besteimt missions- 
præsident for hele den europæiske mission, så vil missio- 
nerne med mellemrum blive besøgt af en repræsentant fra 
generalautoriteterne, som udsendes af Det første præsi- 
dentskab, og disse vil blive udsendt for at lære, opmuntre 
og hjælpe med til Kirken's fremgang og dens aktiviteter 
ude i missionsmarkerne. Præsident Richard's inspireren- 
de og opmuntrende ord, som var fulde af kraft og et bræn- 
dende vidnesbyrd, var til stor glæde og interesse for alle 
søskende og venner, som var tilstede ved gudstjenesten 
søndag aften den 3. september, i København. Broder Ri- 
chards udtalte sig om den enighedens ånd, som han havde 
følt under hele sit besøg. Hovedindholdet af denne inspi- 
rerende tale opmuntrede alle til at modtage deres ansvar 
med glæde og til at fordoble anstrengelserne ved at hjælpe 
til med at bringe vore medmennesker frelse. 

Efter dette vidunderlige besøg fortsatte broder og søster 
Richards deres rejse omkring i de europæiske missioner 
med flyvemaskinen til England den 4. september. 



214 



L. Ri 



Vi sender alle vore elskede søskende i Danmark vore 
bedste hilsener og ønsker. Vor begrænsede anledning til at 
se os omkring har overbevist os om, at De bor i et smukt 
land, et land med bemærkelsesværdige traditioner og en 
stor historie. Hele Kirken har grund til at være taknem- 
melig overfor Dem og Deres folk for de bidrag, De har 
ydet. 

Dersom tiden havde tilladt det, ville det have været os 
en stor fornøjelse at have truffet mange af Dem ved Deres 
møder, men vi må nøjes med disse få ord sagt i kærlighed. 
Må vor himmelske Fader bringe Dem sine rigeste velsig- 
nelser og belønninger for overholdelse af hans bud, og må 
De hengive Dem til hans hellige arbejde i disse de sidste 

dage. 

Deres, 

Broder og søster 

Stephen L. Richards. 

Til alle missionærer, medlemmer og 
venner i København's og Århus' distrikt. 

På grund af uforudsete omstændigheder har det været 
nødvendigt at forandre datoerne for afholdelsen af efter- 
årskonferencerne i København's og Århus' distrikt. Konfe- 
rencerne vil i disse to distrikter blive afholdt som følger: 

København's distrikt: 7., 8. og 9. oktober. 

Århus' distrikt: 14., 15. og 16. oktober. 

Rækkefølgen af afholdelse af konferencernes møder vil 
blive fulgt som allerede planlagt. 

Vær venlig straks at underrette alle medlemmer og ven- 
ner om disse forandringer, således at alle nødvendige ar- 
rangementer kan ordnes så hurtigt som muligt. 

Richard C. Jensen. 



215 



Uidca^ af a^sid Sptntu til. lUmbatl's taU: 
»Hvis I ikke omvender eder. • •« 

Det synes, som om de fleste aif os er af den formening, 
at omvendelse er for det andet menneske, for dem, som har 
begået mord eller bedrevet hor eller stjålet eller gjort me- 
get skændigt, men så Vidt jeg forstår skriften, er omven- 
delse noget, der angår os alle. 

Det er mig en glæde at komme i ledernes hjem i missio- 
nerne og i Zion's grene og stave, og jeg er dybt taknemme- 
lig for den kendsgerning, at de fleste af vore medlemmer 
prøver på at efterleve Herrens befalinger. Jeg finder man- 
ge mennesker i denne Kirke, som slår mig med forundring 
med deres nærmen sig fuldkommenhed, men jeg finder 
også dem på mine rejser i Kirken, som trænger til dette 
omvendelsesprincip. Jeg takker Herren for dette herlige 
princip. 

Herren har sa,gt til de børn, som er ukærlige mod deres 
forældre: »I hyklere!« (Matt. 15: 7.) »Den, der forbander 
fader eller moder, skal lide døden.« (Matt. 15: 4.) Gud har 
sagt til den intolerante: »Hvad Gud har erklæret for rent, 
må du ikke holde for vanhelligt!« (Ap. ger. 11: 9.) Til slad- 
dertasken har Han sagt på Sinai: »Du må ikke sige falsk 
vidnesbyrd. . . .« (2. Mos. 20: 16.) Han sagde til dem, som 
ville drage motiver i tvivl: »Døm ikke, for at I ikke skal 
dømmes.« (Matt. 7: 1.) Til dem, soni kritiserer autoriteter- 
ne og bruger dem som anstødssten, som vil holde sig borte 
fra deres møder, som ikke betaler deres tiende og andre 
forpligtelser på grund af indbildte forsyndelser og fornær- 
melser, kunne jeg lide at læse fra Pagten's bog, kapitel 
121: 16—18, 20—21: 

„Forbandet er alle, som opløfter deres hæl mod mine salve- 
de," siger Herren, „og skriger, at disse har syndet, når de ikke 
har syndet for mit åsyn," siger Herren, „men har gjort del, som 
var ret i mine øjne, og som jeg havde befalet dem. 

Men de, som råber overtrædelse, gør det, fordi de selv er syn- 
dens tjenere og ulydighedens børn. 

Og de, som sværger falsk mod mine tjenere, . . . 

Deres kurv skal aldrig fyldes, deres huse og lader skal forgå, 
og selv skal de foragtes af dem, som smigrede dem. 



216 



De skal ikke have ret til præstedømmet, ej heller deres efter- 
kommere fra slægt til slægt." 

Og til alle, som synder på forskellige måder, siger Frel- 
seren: 

„. . . hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på sam- 
me måde." (Luk. 13: 5.) 

Derfor er omvendelse ikke for morderen alene, eller 
blot for ægteskabsbryderen. Den er ikke alene for dem, 
men for alle, som er blevet fristet af den onde til at begå 
undladelsessynder og virkelige synder. 

Når jeg læser i skriften, opdager jeg, at alle de forskel- 
lige synder fordømmmes. Lad mig blot nævne nogle få, som 
Herren kalder til omvendelse: morderen, ægteskabsbryde- 
ren, tyven, den stolte og hovmodige, den havesyge, druk- 
kenbolten, rygeren, den utaknemmelige, løgneren, hasard- 
spilleren, den egenkærlige, den uforsonlige, den, der ankla- 
ger, bedrageren, sladdertasken, spotteren, den vulgære og 
simple, den intolerante, den skadefro, den dovne, forfølge- 
ren, den misundelige, den skinsyge, og til alle disse siger 
Herren: 

„. . . omvend jer og vandre mere retskaffent for mig." (Pag- 
ten' s bog, 5: 21.) 

Der kræves omvendelse af os alle. I denne uddeling har 
Herren sagt: 

„. . . indvikl jer ikke i synd, men lad jeres hænder være rene, 
indtil Herren kommer." (Pagten' s bog, 88:86.) 

Paulus skrev til romerne: 

„. . .Der er ingen retfærdig, ikke een." (Rom. 3: 10.) 

Selv i de dage, da de hellige boede i Kirtland, udsendte 
Herren denne anklage: 

„Se, der er mange i menigheden i Kirtland, i hvem jeg, Her- 
ren, ikke har velbehag. 

Thi de afstår ikke fra deres synder, deres onde veje, deres 
hjerters hovmod, deres gerrighed og alle deres afskyelige ting 
og giver ej heller agt på visdomsord og det evige liv, som jeg 
har givet dem. 

. . .Jeg, Herren, vil revse dem." (Pagten's bog, 98: 19 — 21.) 

Han kaldte selv profeten Joseph Smith til omvendelse, 
skønt hans synd ikke var noget sammenlignet med vore: 

„. . . Nu befaler jeg dig, min tjener Joseph, at omvende dig og 
at vandre mere retskaffent for mig og ikke mere give efter for 
menneskenes overtalelser." (Pagten's bog, 5: 21.) 



217 



Hans synd bestod deri, at han havde givet efter for Mar- 
tin Harris' overtalelser til at give denne lov til at låne de 
hellige optegnelser og lade dem blive set. Herren sagde 
yderligere: 

„Derfor vil jeg, at alle mennesker skal omvende sig; thi alle 
er under synd, undtagen de, som jeg har forbeholdt mig selv, 
hellige mænd, hvem I ikke kender." (Pagten's bog, ^9:8.) 

„Og visselig må hvert menneske omvende sig eller lide pine, 
thi jeg, Gud, er evig." (Pagten's bog, 19: h.) 

Omvendelse er en herlig og nådig lov. Det betyder sorg 
over begået synd, tilståelse af synd, afståelse fra synd og 
så efterlevelse af Herren's bud, som i sig selv indbefatter 
tilgivelse af andre, selv af dem, som synder mod os; Her- 
ren siger: 

„Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine 
synder. Se, han vil bekende dem og afstå fra dem." (Pagten's 
bog, 58: 43 .) 

Herren har sørget for dem, som begår skændige forbry- 
delser, men jeg skal ikke opholde mig særligt ved disse i 
dag. De, der er kommet i dyb synd, skulle gå til deres 
grens-, stavs- eller missionsmyndigheder om hjælp. Nu 
taler jeg hovedsagelig om de synder, som mange af os 
begår. 

I Pagten's bog, kapitel 59, siger Herren: 

„Men kom i hu, at på denne dag skal du ofre dine gaver og 
sakramenter til den Allerhøjeste og bekende dine synder for 
dine brødre og for Herren." (Vers 12.) 

For mange år siden havde vi folk i hvert fastemøde, som 
stod op og i det væsentlige sagde således: »Jeg tilstår for 
jer mine svagheder og ufuldkommenheder og beder om 
jeres hjælp, jeres tolerance, jeres forståelse, og jeg beder, 
at Herren vil tilgive mig.« Vi hører det ikke så meget mere. 
Jeg tror, at Herren lærte os således, så at vi kunne søge 
om tilgivelse for vore synder ved at tilstå dem i ydmyghed 
og ved at erkende dem for medlemmerne og Herren. 

I Ordsprogene' s bog, 28: 13, inspirerede Herren sin pro- 
fet til at sige: 

„At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slip- 
pes den, finder man nåde." 

Og Herren's ord til nephiterne kom således: 



218 



„Og den, der angrede sine synder og bekendte dem, regne- 
de han til Kirken's folk. 

Og de, der ikke ville bekende deres synder og omvende sig 
fra deres misgerninger, blev ikke regnet til Kirken's folk, og 
deres navne blev slettet." (Mosiah, 26: 35 — 36.) 

Opgivelse af synd er en vigtig del af omvendelse og er 
et krav, der må stilles, før der kan forventes tilgivelse. 
Herren siger, vi kan vide, at et menneske har omvendt sig, 
hvis han bekender og forsager sine synder og 

„. . . den, der bekender og forsager, vil finde nåde." (Ordsp. 
28: 13.) 

Synderen burde gøre det godt igen, som han har forsyn- 
det sig imod. Det er indlysende, at morderen ikke kan give 
et liv tilbage, som han har taget; den udsvævende kan ikke 
give den dyd tilbage, som han har berøvet en uskyldig; det 
er måske umuligt for sladdertasken at ophæve og overvin- 
de de onder, som en løs tunge har forårsaget; men såvidt 
som det er muligt, imå man gøre den skete skade god igen. 
Måske står Frelseren's advarsel » . . . .du skal ingenlunde 
slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre« (Luk. 
12:59) i forbindelse med gengivelse så vel som synderens 
lidelse. Igen siger Herren: «... .og de (synderne) skal ikke 
udslettes, førend han omvender sig og godtgør dig fire fold 
i alle ting, hvormed han har syndet mod dig.« (Pagten's 
bog, 98: 44.) 

En af de vigtigste faktorer i omvendelse og tilgivelse er 
efterleven af Gud's bud, thi Herren siger i forordet til 
sine nutidsåfoenbaringer: 

„...Jeg, Herren, kan ikke se på synd med mindste eftergi- 
venhed. 

Dog skal den, som omvender sig og efterkommer Herren's be- 
falinger, tilgives." (Pagten's bog 1:31 — 32.) 

Det at efterleve befalingerne indbefatter mange ting og 
mange gode gerninger, men en af dens yderst vigtige 
aspekter er renselsen af vort eget hjerte og at tilgive andre 
deres overtrædelser mod os. 

For at få tilgivelse for vore synder, må vi tilgive. Læs 
de skriftsteder, som findes angående dette punkt: »Vær 
gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hver- 
andre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.« (Efes. 4: 32.) 



219 



I Fadervor til folket i Jerusalem sagde Han: »Vor Fader. 

du som er i himlen! og forlad os vor skyld, som også 

vi forlader vore skyldnere.« (Malt. 6:9,12.) Mente Han 
måske ikke på samme måde og i samme grad, som vi til- 
giver vore skyldnere? Han gjorde det lidt klarere for 
nephiterne, thi efter at Han havde sagt »forlad os vor 
skyld, som også vi forlader vore skyldnere« (III Nephi. 
13: 11), sagde Han: »Thi tilgiver I ikke menneskene deres 
overtrædelser, vil jeres Fader ikke heller tilgive jer jeres 
overtrædelser.« (III Nephi, 13: 14, 15.) Og igen siger Her- 
ren til nephiterne: » . . . .Og I skal også tilgive hinanden 
jeres overtrædelser; thi sandelig siger jeg dig: »Den, som 
ikke tilgiver sin næstes overtrædelser, når han siger, at 
han angrer dem, den samme har bragt sig selv under for- 
dømmelse«. Fordømmelse vil da blive den til del, som 
ikke vil tilgive, ja sandsynligvis i større målestok end 
overfor den, som gav anledning til overtrædelsen. 

Selv de fordums apostle led derunder: 

„Mine disciple fordum søgte anledning til klage mod hver- 
andre og tilgav ikke af hjertet, og på grund af denne synd måtte 
de lide og blev hårdt revsede. 

Derfor siger jeg jer, at I bør tilgive hverandre; thi den, der 
ikke tilgiver sin broder hans overtrædelser, står fordømt for 
Herren; thi på ham hviler der en større synd." (Pagten's bog, 
64: 8—9.) 

Frelseren sagde til sit folk, da Han var her på jorden: 
»I har hørt, at der er sagt: Øje for øje, og tand for tand.« 
(Matt. 5: 38), og så gik Han videre for at give os den højere 
lov. Han fortsatte: »Men jeg siger jer, at I ikke må sætte 
jer mod den, der tilføjer jer ondt, men hvis nogen giver 
dig et slag på den højre kind, så vend også den anden til. 

Og hvis nogen vil stævne dig for retten og tage din kjor- 
tel, så lad ham også få kappen. 

Og hvis nogen tvinger dig til at følge ham een mil på 
vej, så gå to mil med ham.« (Matt. 5: 39 — 41.) Jesus sagde 
atter: »I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste 
og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, 
velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der 
hader jer og bed for dem, som forfølger jer.« (Matt. 5: 43 
— 44.) Hvorfor? For at I kan have fordelen derved. Det 



220 



gør ikke ham så megen skade, når I hader et menneske, 
især hvis vedkommende er langt borte og ikke kommer i 
kontakt med jer, men hadet og bitterheden fordærver jeres 
uforsonlige hjerte. 

Een stor velsignelse bliver deres, som vil tilgive og elske 
deres næste og ligeledes deres fjender, nemlig: »At I må 
vorde jeres himmelske Fader's børn; .... Thi hvis I elsker 
dem, som elsker jer, hvad løn får I så? Gør ikke også tol- 
derne det samme?« (Matt. 5:45,46.) Og så befalede Han: 
»Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er 
fuldkommen.« (Matt. 5:48.) 

Måske havde Peter truffet mennesker, som blev ved med 
at begå overgreb imod ham, og han spurgte: »Herre! hvor 
ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig 
imod mig?« (Samme 18: 21.) Og Herren sagde: »Jeg siger 
dig, ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv 
gange.« (Samme 18: 22) » . . . . og så ofte din fjende om- 
vender sig fra den overtrædelse, hvormed han har forsyn- 
det sig imod dig, skal du tilgive ham indtil halvfjerdsinds- 
tyve gange syv gange. ...« (Pagten's bog, 98:40.) Indtil 
halvfjerdsindstyve gange syv! Det synes i sandhed meget 
vanskeligt for os dødelige, og dog er der ting, der er svæ- 
rere at gøre. Når de har omvendt sig og kommer på deres 
knæ for at bede om tilgivelse, kan de fleste af os tilgive, 
men Herren har krævet, at vi endog skal tilgive dem, der- 
som de ikke omvender sig og beder os om tilgivelse. 

I Pagten's bog, kap. 98: 41 — 45, sagde han: 

„Og dersom han synder imod dig og ikke omvender sig den 
første gang, skal du alligevel tilgive ham. 

Dersom han synder imod dig anden gang og ikke omvender 
sig, skal du alligevel tilgive ham. 

Dersom hun synder imod dig tredie gang og ikke omvender 
sig, skal du også tilgive ham. 

Men dersom han synder imod dig fjerde gang, skal du ikke 
tilgive ham, men bringe disse vidnesbyrd for Herren, og de 
skal ikke blive udslettet, førend han omvender sig og godtgør 
dig fire fold i alle ting, hvormed han har forsyndet sig imod 
dig. 

Og dersom han gør dette, skal du tilgive ham af dit ganske 
hjerte." 



221 



Vi må stadig tilgive. Herren vil hævne sig på os. »Mig 
tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde,« siger Her- 
ren, (Rom. 12: 19.) Så mennesket må ikke søge hævn 
eller gengælde dem, som har gjort det ondt. Bitterhed gør 
den mere skade, som lider deraf, end den mod hvem den 
er rettet. 

Mon vi nogensinde har glemt den lektie, som vi lærte 
af vor Herre Jesu Kristus, da Han sagde: 

„Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I døm- 
mer med, med den skal I selv dømmes, og det mål, l måler 
med, med det skal I selv få tilmålt. 

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit 
eget øje lægger du ikke mærke til? 

Eller hvor kan du sige til din broder: „Lad mig tage splinten 
ud af dit øje"; og se, der sidder en bjælke i dit eget øje. 

Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se 
klart til at tage splinten ud af din broders øje." (Matt. 7: 1 — 5.) 

Modsætningen mellem den store bjælke og den lille 
splint bringer virkningsfuldt den tanke til vort sind, at vi 
dødelige helt skulle undgå at dømme vore medmennesker. 
Når en bjælke formørker vort eget syn, hvordan kan vi da 
kende deres motiver, hensigter og ønsker? Og når vi ikke 
kender disse ting, hvordan kan vi da dømme retfærdigt? 

En anden anklage mod os, som anklager andre, er den 
rørende historie om kvinden, der blev grebet i hor og 
bragt for Jesus for at blive dømt. Hendes anklagere, der 
åbenbart havde endog meget store bjælker i deres øjne til 
at blænde dem, bragte den ulykkelige synder og krævede 
den strengeste straf over hende, nemlig at hun skulle ste- 
nes. Herren var klogere, end de kunne fatte, og kunne 
ikke fanges i en fælde af disse letfærdige syndere. 

„. . .Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med sin 
finger. 

Da de nu blev ved at spørge Ham, rettede Han sig op og 
sagde til dem: „Den er jer, der er sy ude fri, lad ham være den 
første, der kaster sten på hende!" 

Så bøjede Han sig igen ned og skrev på jorden." (Joh. 
8: 6—8.) 

Da Han lidt senere så op, havde alle anklagerne, » . . . . 
idet de var blevet overbevist af deres egen samvittighed. < 
(vers 9) sneget sig bort. 



OOO 



Et andet virkningsfuldt eksempel på, at mennesker 
dømimer uretfærdigt, er Herren's lignelse om den ubarm- 
hjertige tjener, som skyldte sin herre ti tusind talenter, 
som han ikke var i stand til at betale, og da bød hans 
herre, at han og hans hustru og hele hans ejendom skulle 
sælges, Oig gælden betales. Tjeneren kastede sig ned for 
ham og bønfaldt ham om at få henstand, og da den med- 
følende herre havde løst ham og eftergivet hans gæld, 
fandt denne samvittighedsløse straks en af sine medtje- 
nere, som skyldte ham hundrede denarer, han greb ham i 
struben og forlangte hele gælden betalt, og da skyldneren 
ikke kunne, lod han ham kaste i fængsel. Da herren hørte 
om denne grove uretfærdighed, revsede han den ubarm- 
hjertige tjener: 

„...Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad 
mig om det. 

Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, lige- 
som jeg havde forbarmet mig over dig?" 

Og hans herre var vred og overgav ham til bøddelknægtene, 
indtil han fik betalt alt det, han skyldte ham." (Matt. 
18: 32—34.) 

Idet Frelseren så opsummerede det hele, sagde Han til 
sine disciple: 

„Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis 
ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder." (Matt. 18: 35.) 

(Sluttes i næste nr.) 

Kredslærernes budskab 

Præstedømmet og tempelarbejdet åbenbares 
ved profeten Elijah. 

Profeten Malakias profeterede, at dagen skulle komme, 
da profeten Elijah, der blev optaget til himlen uden at 
smage døden, skulle komme igen og vende fædrenes hjer- 
ter til børnene og børnenes hjerter til fædrene, så at jor- 
den ikke skulle blive slået med band ved Herren's anden 
tilkommelse. 

Joseph Smith og Oliver Cowdery bevidner højtideligt, at 
profeten Elijah besøgte dem i templet i Kirtland, den 3. 
april 1836. Ved denne lejlighed erklærede denne gamle 
profet, at dagen nu var kommet, som blev omtalt af profe- 



223 



ten Malakias. »Og på dette,« sagde han, »kan I vide, at 
Herren's store og forfærdelige dag er nær for hånden, ja 
står endog for døren.« Den særlige beskaffenhed af denne 
forening mellem fædrene og børnene er forklaret som væ- 
rende stedfortrædende ordinancer som dåb for de døde, 
der forlod denne verden uden at have kenskab til evan- 
geliet, eller som ikke have haft anledning til at underka- 
ste sig dets love og ordinancer. 

Bibelen fortæller os, at dåb for de døde var almindeligt 
på apostlenes tid. (1. Korinthier, 15: 29.) 

Det er interessant at se, at af alle de kirker, som beken- 
der Kristus som verdens Frelser og Forløser, er der kun 
een, nemlig Jesu Kristi kirke alf sidste-dages hellige, der i 
dag kender og forstår vigtigheden af disse ordinancer, som 
udføres af Herren's bemyndigede tjenere i templer, der er 
byggede og indviede til dette så vigtige arbejde. 

»Den, som forbliver tro indtil enden, skal arve det evige 
liv,« siger Kristus, men for at være tro imod loven, må 
menneskene jo kende loven, derfor lad os alle hjælpe med 
til at gøre det bekendt i land o,g i by, at HERREN HAR 
TALET PÅNY. HenriJ Løjbor g. 



| KIRKEN UDE OMKRING . . . | 

Den finske missions ungdomsforening har fordoblet sit 
medlemsantal i løbet alf eet år. Endskønt Kirken i dette 
land endnu er i sin vorden, så er dette dog et sikkert bevis 
på dens fremgang blandt det finske folk. 

I Alaska blev den første kirkebygning, som er blevet 
bygget af Jesu Kristi kirke af sidste-dages hellige i dette 
land, der liigger så højt mod nord, indviet i Juneau den 20. 
juli af præsident Joel Richards fra de nord-vestlige staters 
mission. Den anden kirkebygning bygges nu i Fairbanks, 
og den vil være færdig til indvielse næste sommer. 

Forberedelse til det berømte mormon-festspil »Amerika 
vidner om Kristus« gik ind i deres sidste fase i august raå- 



224 



ned, da 200 missionærer fra New York, Pensylvanien, Ma- 
ryland og New Jersey begyndte de sidste prøver på de 
træbevoksede bakker omkring Cumorah høj. En opgørelse 
over sidste års besøgende ved dette festspil er opgjort til 
omtrent 75.000, og der ventes et endnu større besøgerantal 
i år. 

£§t itpfteL et* teltet. 

Af søster Mary Jensen, lokal missionær. 

Kære brødre og søstre, som engang har sluttet en pagt 
med Herren i dåbens vande og bagefter fik håndspålæggel- 
se for den helligånds gave og følte i eders hjerte en ydmyg 
og taknemlig ånd, lovede Herren og eder selv at stå tro- 
faste som medlem af Jesu Kristi kirke af sidste-dages hel- 
lige, alt dette er vidunderligt! MEN, kære søskende, så 
kommer der stunder, hvor fjenden vil friste os og lokke os 
bort fra den faste beslutning, vi tog om at være trofaste 
indtil enden. 

Stands og tænk for alvor! 

Tænk på missionærerne og de, som har en ansvarsfuld 
stilling indenfor Kirken! tænk på en ydmyg missionær, 
som går fra dør til dør med en stille bøn i hjertet om, at 
han må være i stand til at forklare og bære vidnesbyrd 
om de ting, som menneskene har brug for, og at han må 
være i stand til at beherske sproget. Og endelig, efter man- 
ge uinteresserede menneskers afslag, kommer han i forbin- 
delse med venlige mennesker, hvor han får lov til at for- 
klare og forkynde evangeliet; de er venlige og interesse- 
rede, og hans bøn og ønske er gået i opfyldelse, og han er 
taknemmelig! Så begynder de at undersøge Kirken's lær- 
doimme og kommer til Kirken's møder, og her møder de 
ting, som de er berettigede til at blive skuffet over! An- 
svaret ligger da ikke hos missionæren, men derimod bos 
os, der er medlemmer af Kirken. 

Lad os tænke igen! og lad os lægge alle undskyldninger 
til side. Har v i ikke kraft til at vise gode eksempler, så 
lad os tage os i agt og ikke spænde ben for dem, som yd- 
mygt prøver at bringe evangeliet frem til menneskene! 



225 



Men bed ydmygt om at være i stand til at vise gode 
eksempler og gøre godt. Efterlev evangeliet af eders gan- 
ske sjæl og styrke! 

Herren lever og har talt til jorden påny, og Han ser alt, 
hvad vi foretager os! Tør vi trodse ham eller være lige- 
gyldige? meget ville være anderledes, dersom alle .medlem- 
mer ville forstå deres ansvar. 

Så stands og tænk, og handl så! 

Det er mit stærke vidnesbyrd, at Herren vil hjælpe os, 
dersom vi beder til Ham, Han har lovet det! og vi vil være 
ligeså lykkelige som missionærerne! Det er ikke for sent 
i dag! Det er den, som anstrenger sig for at gøre godt, der 
får velsignelser! Må Herren hjælpe os, beder jeg i Jesu 
Kristi navn. Amen. 

Hvad vil de ikke-kristnes fremtidige 
tilstand være? 

Svarene: 

Adventister: 

»De, som forkaster den gave, som tilbydes dem af li- 
vet formedelst tro på Kristus, gør sig derved delagtige 
i en evig tilintetgørelse. Der er ingen prøvestand efter 

døden. « 

Baptister: 

»De, som forkaster Kristus, indhyller sig selv i en til- 
stand med evig fordømmelse. Kundskab om fremti- 
dige muligheder uden for vor viden.« 

Jesu Kristi kirke af sidste-dages hellige: 

»Jesus Kristus besøgte og prædikede i sin ulegemlige 
tilstand for de genstridige ånder, og missionærarbej- 
det fortsættes i åndeverdenen. Til sidst skal hver 
tunge bekende, at Jesus er Kristus.« 

Den græsk-katolske kirke: 

»Vi tror på fordømmelse af alle dem, som ikke tror på 
Kristus.« 

Englands kirke: 

»Gud ønsker ikke, at nogen fortabes. I den stadigt 
fortsatte udvikling og tugtelse i den 'mellemliggende 
tilstand håbes det, at alle vil blive forliget med Gud.« 



226 



Lutheraner: 

»De, som forkaster Kristus, vil for altid være adskilte 
fra Gud og hans barmhjertighed. Dette er i virkelig- 
heden en evig død og helvedes lidelser.« 

Methodister: 

»Menneskene frelses ifølge deres tro på Kristus, de, 
som fornægter Ham og ikke tror på Ham, vil lide 
evig fordømmelse.« 

Pvesbyterianer: 

»Gør ingen forsøg på at bestemme den, men overlader 
det i den barmhjertige Gud's hånd.« 

Den romersk-katolske kirke: 

»Dersom man gør alt, hvad mian veed, Gud forlanger 
af een, så vil Gud give, hvad der er nødvendigt for tro 
og frelse. Dersom man forsømmer dette, vil man blive 
fordømt.« 

Unitarer,: 

»Mennesket vil blive frelst ved dets personlighed. 
Tror ikke på helvede og derfor heller ikke på nogen 
fremtidig fordømmelse, som vi må frelses fra.« 

I næstekærlighedens tegn 



Vi vil gerne have fornøjelsen af al præsentere for Dem 
følgende artikel, som er modtaget og skrevet af søster 
Jane Rudholt fra Århus, som havde det privilegium at 
se og undersøge hovedkvarteret for denne Kirke's strå- 
lende og næsten fuldkomne velfærdsorganisation. Denne 
søsters ord vil bedre være i stand til at gøre os bekendt 
med denne organisations tilsigtede formål og nuværende 
arbejde. 



Når man kommer hjem fra en rejse til Amerika, er det 
et stående spørgsmål: »Hvad har du set derovre? Hvad 
har imponeret dig mest?« For mig er det let at svare på. 
Jeg har set meget og mange smukke steder, men det, der 
står klarest for mig, og det, der har imponeret mig mest, 
det er velfærdsordningen i Salt Lake City og andre steder, 
— velfærdsorganisationen og den måde, hvorpå det hele 
udføres. 



227 




En formiddag ved 
ti-tiden mødte vi op 
og blev vist rundt af 
Mr. Richard W. 
Ashard. Der var 26 
afdelinger, så det var 
ikke helt let at over- 
se, men Mr. Ashard 
var en udmærket fo- 
reviser. Overalt her- 
skede den mest gen- 
nemførte orden. Jeg 
lagde mærke til, at næsten alle de arbejdende var ældre 
mennesker eller folk, der ikke var egnet til strengt arbejde, 
og forklaringen herpå gav Mr. Ashard. 

»Ja, De har set, det er folk, der ikke kan få arbejde 
andre steder, men her hos os yder de, hvad de kan, og får 
så deres betaling i varer. På den måde klarer de sig uden 
offentlig hjælp.« 

Tænk over, hvad det vil sige! Når man arbejder og får 
sin løn for det, — føler, at man gør en indsats, er man i 
stand til at føle sig som menneske, bevare sin værdighed. 
Er man under offentlig forsorg, bliver man sløv, et for- 
tabt nummer i en stor, (grå, trøsesløs armé. 

Hver stav yder så og så .meget til velgørenheden, enten 
i form af penge eller varer. Komitéen vedtager, hvor me- 
get der skal ydes i det kommende år. Velfærdsorganisa- 
tionen køber deres kakao og tændstikker, ellers fremstil- 
ler de selv, hvad de skal bruge. 

Eet sted fabrikere- 
des makaroni, et an- 
det sted lavede man 
sæbe. Velfærden har 
egne vældige svine- 
farme, og flæsk og 
kød tilberedes på 
eget slagteri. Jeg så 
her fryserummene, 
vældige, skinnende 
rene, så man kunne 
have spist frokost på 




de store, blanke borde, og der hang de lækreste skinker og 
bacon, lige færdig til rygning. Jeg sendte et lille suk hjem 
til landbrugslandet Danmark, hvor bacon er ved at være 
en sjælden vare, og hvor skinker i hvert fald ikke er for 
almindelige mennesker. I kælderen var der oplagret suk- 
ker og kondenseret mælk for 2Va år! Slagtermester Fagg 
har været stavspræsident. Han giver nu hele sin tid til 
velfærden og får derfor en lille løn, det er ellers ikke al- 
mindeligt. 

Der fremstilles masser af konserves. Dåserne etikette- 
res ved håndkraft for at s'kaffe arbejde til de flest mulige 
hænder. Ellers er arbejdet selvfølgelig mekaniseret. Vi så 
et hold, der var ved at henkoge ærter. De var begyndt 
aftenen før og havde arbejdet fra kl. 10 til 3. Ude i mar- 
ken var der folk for at se, hvor mange ærter der var 
modne til at behandles, så kunne de se, hvor mange folk, 
der var brug for ved konserveringen. Dåserne fyldes på 
maskine, loddes, efterprøves, koges, afkøles, — og der 
revles og snittes bønner. Rummet er stort, der kan arbej- 
de 217 folk ad gangen! 

Tomater og ferskner skal der flere folk til at behandle. 
Det foregår i store vaske- og damprum, ikke med moder- 
ne imaskiner, der skal være arbejde til mange! Tomaterne 
går til kogerne i store kurve, kogerne kan tage to kurve 
ad gangen, og der er tre af dem. Vi fik yderligere en gavn- 
lig undervisning i, hvordan konserves skal opbevares, 
(husk at vende Deres dåseærter hver tredie måned, ellers 
angriber syren dåsens metal!). 

Mejeriet var en oplevelse for sig. Så utroligt rent, der 
var! Alt var rustfrit stål, der kunne få en husmoders øjne 
til at skinne. Alt, hvad mejeriet fremstiller, er under om- 
hyggelig kontrol. Dette mejeri har både bronce-, sølv- og 
guldmedalje for renlighed! Eet sted stod en dame og rørte 
langsomt rundt i en kedel med oplagt mælk. Der blev 
ligeledes fremstillet masser af kondenseret mælk. Dåserne 
kom glidende på transportbånd, fyldtes, loddedes, prøve- 
des, o. s. v. Pasteuriseret mælk hældtes på flasker — der 
var et tempo, så det var en fornøjelse. 

Kirken ejer store kulminer, øg i disse arbejder Kirkens 

229 



medlemmer. De brudte kul går til velfærden. Kulminerne 
ligger i Emory. 

Affaldsprodukter brændes i et stort anlæg, som murer- 
ne blandt menighedsmedlemmerne har arbejdet på om 
aftenen. 

Der er en stor vognpark fuld af vældige, kostbare last- 
biler. Hver af dem har sin egen specielle chauffør, der 
passer sin vogn som sit eget barn. Når den ikke er i brug, 
står den i en fin, velopvarmet garage. Der er oplagsrum 
for Kaliforniens herlige, solmodne frugter, men den jævne 
kartoffel, der jo indtager en ikke uvæsentlig stilling i er- 
næringen, var der sandelig også sørget for. Halvt ned- 
sænket i jorden var de store oplagsrum, og sækkene er 
beskyttet på alle måder af jord- og strålag, og der er sør- 
get for god ventilation, så dér kommer man ikke ud for 
at få frosne eller fordærvede kartofler! 

Se, det var nu maden! Også for beklædningen sørges 
der. Der væves tæpper og syes skjorter, — knapperne 
sys i på maskine — kære læserinde, er det ikke en herlig 
tanke? 

Gammelt tøj indsamles, og på egne renserier underka- 
stes det en forskønnelseskur, det repareres og sælges gan- 
ske billigt. Fodtøj ligeledes. 

Gamle møbler samles også ind, repareres og sælges. Va- 
skemaskiner, ovne, ALT kan man få! 

Tænk Dem nu, at en emigrantfamilie ankommer. Emi- 
grantfaderen har ikke meget at købe for, men hans biskop 
har sagt god for ham, så han får lov at købe, hvad han 
nødvendigvis skal bruge af indbo og husholdningsgenstan- 
de. Dette var noget, jeg så i Ogden, Utah, — det greb mig 
dybt, og jeg vil aldrig kunne glemme det. 

I stedet for at få stukket en, ganske utilstrækkelig, sum 
penge ud, en understøttelse, man skal sige tak for, og som 
forpligter, får manden bord, stole, senge, og hvad han el- 
lers skal bruge for at kunne starte et hjem. Forudsat at 
han er rask og passer sit arbejde, vil han i løbet af få år 
være i stand til selv at købe nye ting; men han har passet 
godt på de gamle, de går tilbage, renses og repareres, og 
kan tjene endnu i lang tid! 

230 



Hver tirsdag morgen er der møde i spisesalen, hvor en 
af apostlene taler. Disse møder er alle meget glade for. 

SÅDAN skall velfærdsarbejdet igribes an, ibåde med hjerte 
og med hjerne! Hvis det ikke er praktisk og gennemført 
næstekærlighed, så veed jeg ikke, hvad næstekærlighed er. 

Jane Rud holt, 
Århus. 



„Nyt fra hjælpeorganisationerne" 



Kvindelig hjælpeforening. 

Kvindelig hjælpeforening's årlige konference vil blive 
afholdt i hver gren den første søndag i november måned. 
Forslag til programmer er blevet udsendt til alle grenene, 
og vi opmuntrer alle til at komme tilstede og overvære 
denne aftens møde. 

Rapporterne, som er blevet indsendt fra de forskellige 
grene, viser, at der er stor aktivitet og interesse i vor Kvin- 
delig hjællpeforening's arbejdsprojekter. Den begejstring, 
hvormed vi alle går op i dette arbejde, vil for en stor del 
afgøre den eventuelle sukces indenfor denne vigtige del af 
vort arbejde. Vi har altid brug før Deres hjælp, og Deres 
tilstedeværelse ved alle Kvindelig hjælpeforening's møder 
påskønnes i høj grad. 

Minnie B. Sørensen. 

Jeg er glad og taknemmelig for den stilling, jeg har fået 

indenfor Kvindelig hjælpeforening i Frederikshavn, og det 

er min bøn, at vi altid må være i stand til at udføre det 

arbejde, der bliver pålagt os. Jeg ved, vi vil kunne have 

stor fremgang heroppe, hvis vi alle er villige til at gøre 

vort allerbedste. 

Alva Kristensen, 
præsidentinde. 

En turist stod engang og så på nogle klosterruiner. Han 
sagde da til sin ledsager: »Klostrene er blevet ruiner, fordi 
man kun bad i dem. Vore fabrikker, værksteder og konto- 
rer vil også engang blive ruiner, fordi man kun a r b e j- 
der der.« BED OG ARBEJD! 



231 



Bøn uden arbejde er tiggeri. 
Arbejde uden bøn er slaveri. 
Den dovnes bøn er hykleri. 

Hu l li Thomasen, sekretær, 
Silkeborg. 



Søndagsskolen. 

Symbolerne på Kristi død, 
hver sabbatsdag vi nyde. 
Han frelser os fra synd og nød, 
nu Kristi bud vi lyde. 

(Nadververs for sept.-okt.) 

Der blev udsendt breve til alle vore søndagsskoler med 
hensyn til »Dime-søndag« og »100 %-søndag«. Vi øn- 
sker herigennem at takke alle, som aktivt tog del i dette 
arbejde. Men lad os for fremtiden forsøge at gøre hver 
søndag til en »100 %-søndag«. I den danske mission har 
vi nu 18 søndagsskoler med et medlemsantal på 1150. Lad 
os søge at fordoble dette medlemsantal ved hver at bringe 
en ny ven med til søndagsskole næste uge. 

Må vi indtrængende henstille til adle lærer og lærerinder 
i søndagsskolen, at de gør fuld brug af lektiehefterne. Der 
er udarbejdet et specielt le'ktiehéfte for hver aldersgruppe, 
og disse hefter kan alle bestilles ved henvendelse til søn- 
dagsskolens hovedbestyrelse. 

Vi ønsker også her at påminde Dem om, at alle kvar- 
talsrapporter må være indsendt fra alle søndagsskolesekre- 
tærerne inden den 10. oktober. Vi vil i høj grad påskønne 
Deres opmærksomhed på dette. 

Vi kan forsikre alle funktionærer indenfor søndagssko- 
len, at arbejdet går fremad, og at vi her i hovedbestyrel- 
sen er taknemmelige for den fine ånd, som er tilstede i 
søndagsskoleorganisationen. 

På hovedbestyrelsens vegne, 

Dan W. Andersen. 



232 






Ungdom sf or eningen. 

Lad os ikke være blandt dem, soim viger tilbage Oig siger, 
at en ting ikke kan gøres, før vi endog har forsøgt! 

Vi veed, der er blevet foretaget forskellige forandringer 
i ungdomsforeningernes program. Der vil ligeledes blive 
foretaget forandringer næste år, og således vil det gå år 
efter år. Der vil blive foretaget forandringer lige så længe, 
som vi kan finde bedre måder at udføre tingene på. Disse 
forandringer i vort program opstår som følge af mange 
bønner og meget arbejde. De gives os, fordi de vil bringe 
os mere glæde og fremgang i vort arbejde, og de giver os 
en bedre måde at hjælpe unge mennesker, som står under 
vor omsorg, så de kan udvikle en større personlighed og 
vidnesbyrd. 

Vi lever i en verden fuld af forandringer, og vi må være 
villige til at møde disse forandringers krav. Selvfølgelig 
er dette ikke altid let, men hvor mange af livets goder 
kommer til os på en let og behagelig måde! 

En forandring indenfor Kirken's program betyder ikke 
en forandring i evangeliet; evangeliet er evigt! dets princip- 
per og sandheder vil aldrig forandres! Det er det eneste 
sikre, vi har her i livet. Men vi vil altid søge efter bedre 
måder at forkynde evangeliet på for andre, og det er der- 
for, vi har forandringer i vort program. 

Lad os stille os bagved Kirken's program, det gamle 
såveil som det nye, og støtte det fuldt ud. Det vil kunne 
arbejde fremad, dersom vi får det til at arbejde. Det vil 
være fuldt af lige så megen fremgang og glæde, som vi 
lægger vore anstrengelser heri. 

På hovedbestyrelsens vegne, 

Richard C. Jensen. 
Enth Hansen. 



233 



Primary. 

I år har vi fire forskellige primaryklasser: 
Solskinsbørn 3 — 6 år 

Zion's drenge og piger 6 — 9 år 
Lærker 9 — 12 år 

Stifindere 9 — 12 år 

Lektierne til hver Masse er udarbejdet netop for børn 
på det pågældende alderstrin. Dersom der i Deres primary 
ikke findes børn nok til alle fire klasser, så vær meget om- 
hyggelig, når De deler børnene i klasser. Husk, at et barn 
på 8—9 år ikke har samme interesser som et barn på 3 — 4 
år. Det vil være vanskeligt at holde disse børns interesse 
fangen ved den samme lektie. Dersom det på nogen måde 
er muligt, så opret en lærke- og stifinderklasse. Disse to 
klasser er overgangen fra primary til ungdomsforeningens 
bikufoeklasse og spejderkliasse. De fleste af lektierne er af 
relligiøs art og lærer på en letfattelig måde børnene om 
Kirken's organisation, visdomsordet, faste, o. s. v. Børnene 
bliver gennem disse lektier aktive og får et vist ansvar. 
Lærker og stifindere kan udmærket være i samme klasse, 
da størsteparten af lektierne er de samme. De adskilte 
lektier omhandler bl. a. nødhjælp, knob, køkkencharme, 
o. s. v. 

Til disse lektier hører der forskelligt materiale, som bør- 
nene helst skulle have i deres samilebøger. Vi har et billede 
for hver af de fire stier, som omtales i lektierne, et billede, 
der hedder »stidage«, et andet »Mor Hubbard's skab«, 2 
breve til familietimen og mærkerne til hver af de fire stier. 
Desuden er lærkernes symbol fremstillet som et nydeligt 
lille modelhus. 

Vi håber snart at have nogle billeder, som de mindre 
børn kan farvelægge. Vi håber, at De vil gøre rigelig brug 
af alle disse materialer, som vil være til stor hjælp og 
glæde for børnene. Må Gud velsigne Dem i Deres arbejde! 

På hovedbestyrelsens vegne, 

Henny Holmegaard, 
sekretær/ 



234 



Genealogisk forening. 

Vi ønsker herigennem at gøre søskende opmærksom på, 
at dersom De ikke selv kan udfærdige Deres slægtsregister, 
så kan De ved henvendelse til evt. lokal forening eller til 
distriktets forening få nærmere oplysninger om Deres 
slægtsregisters udførelse ved en af Kirken's genealoger. 
Men prøv først, om De ikke selv kan udføre arbejdet for 
Deres afdøde slægt, der ligger store velsignelser bagved 

dette arbejde! Og lad os så komme i gang NU! 

På hovedbestyrelsens vegne, 

Inger Pedersen, 
sekretær. 



Fra missionsmarken 



Århus: I forbindelse med 100-års jubilæet afholdt den 
kvindelige hjælpeforening en fest for de ældre søskende. 
Turen gik til Thors-mølle pr. rutebil, hvor der var udmær- 
ket underholdning af forskellige søskende, og turen forløb 

på bedste måde og til alles tilfredshed. 

Marie Haun. 

Esbjerg: Ungdomsforeningen i Esbjerg gren havde ar- 
rangeret en udflugt til Fanø den 19. august, og turen blev, 
trods det dårlige vejr, gennemført til alles tilfredshed. 
Ungdomsforeningen havde den store glæde at have mis- 
sionspræsident Sørensen med sig på denne udflugt, og 
man håber, at næste gang missionspræsidenten deltager i 
en sådan tur, at vejret da vil være bedre. 

Gudrun Petersen. 

Odense: Endskønt Odense gren ikke er så stor, stræbes 
der dog for at opnå en så fuldkommen organisation som 
muligt, og der er således nu oprettet en organisation for 
velfærdsplanen, hvor allerede mange af Kirken's kvinde- 
lige medlemmer og venner har udført et stort arbejde. 

Den 26. august afholdt ungdomsforeningen en stor som- 
merfest med spisning, idet alle de kvindelige deltagere 
havde medbragt en madkurv til to personer. Efter spisnin- 
gen blev der serveret frugt og samtidig fremført forskellig 
underholdning. Resten af aftenen blev der danset, og der 
var en meget alsidig underholdning. 

Tove Dalgaard Knudsen. 

235 



Randers: Den 2. september afihoildt bikubepigerne i Ran- 
ders gren for første gang i deres 2-åriige bestående som en 
klasse en fest, hvortil var indbudt grensforstanderskabet 
og m-mændene og gleanerpigerne. Det blev en fest, som 
sent skal glemmes af dem, som overværede den. 

Chr. B. Frandsen. 

DAB 

KOBENHAVN: af ældste William Newbold, 

5. august : håndspålæggelse af samme. 

Kirsten Thains, døbt af æld- ESBJERG: 

ste Val Hancock, håndspålæg- 18. august : 

gelse den 6. august af ældste Ruth Gudrun Guiseppa Bro- 

Rulen N. Jørgensen. dersen Figen, døbt af ældste 

Charley Allan Hans Christen- Gordon K. Jensen, håndspålæg- 

sen, døbt af præst Hans Rohde, gelse af ældste Milton H. Lar- 

håndspålæggelse clen 6. august sen. 

af ældste Hulen N. Jørgensen. 27. august : 

Elna Marie Vera Tved Han- 

ÅLBORG: sen, døbt af ældste Harold B. 

2. juli : Nielsen, håndspålæggelse af 

Iris Andersen Falden, døbt af ældste N. Mardell Nielsen, 

ældste William Newbold, hånds- Eigil Tved Hansen, døbt af 

pålæggelse af ældste Richard ældste Harold B. Nielsen, 

Parker. håndspålæggelse af ældste N. 

Jens Lauritz Andersen, døbt Mardell Nielsen. 

Vi ønsker disse søskende hjertelig til lykke og velkommen 
i Kirken! 



Rettelse fra sidste nummer: 

Gudrun Eva Petersen Olesen, som blev døbt den 1. juli af 
ældste N. Mardell Nielsen, fik håndspålæggelse af ældste Harold 
B. Nielsen og ikke som meddelt af ældste N. Mardell Nielsen. 

Velsignelser: 

København: Den 6. august blev Villy Hall Mouritzen og 
Erna Grethe Hansen Mouritzen's lille datter velsignet af ældste 
Harry Petersen og givet navnet Jo-Ann Hall Mouritzen. 

Ålborg: 2. juli: Jens Lauritz Andersen og Ingrid Oline Ol- 
sen Andersen's datter, Anna Lise Andersen, blev velsignet af 
ældste William Newbold. 

Anton Andersen Falden og Martha Kathrine Christensen An- 
dersen Falden's datter, Birthe Andersen Falden, blev velsignet 
af ældste William Newbold. 



236 



Esbjerg: 6. august: Johan Edward Christiansen og Sonja 
Magdalene Mathiasen Christiansen's lille søn blev velsignet af 
ældste N. Mardell Nielsen og givet navnet Kurt Christiansen. 

27. august: Børge Olsen og Rosa Thomsen Olsen's lille søn 
blev velsignet af ældste Richard Rasmussen og givet navnet 
Niels Peter Olsen. 

3. september: Peter Bahne Figen og Ruth Gudrun Guiseppa 
Brodersen Figen's børn blev velsignede: 

Karen Else Figen blev velsignet af ældste Gordon K. Jensen. 

Merete Figen blev velsignet af ældste Milton H. Larsen. 

Lis Raae Hansen blev velsignet af ældste Gaylon Jørgensen. 

Ordinationer: 

København: Den 21. august blev diakon Ivan Sørensen or- 
dineret til lærer af præst Hans Rohde. 

Århus: Den 30. juli blev br. Ivan Skjoldborg Jensen ordine- 
ret til diakon af ældste Don L. Christensen. 



Dødsfald: 

Randers: Den 23. august døde str. Thora Jensen, 74 år gam- 
mel. Æret være str. Jensen's minde! 



Udelukkelse: 

Esbjerg: Den 20. august blev str. Anna Margrethe Christen- 
sen udelukket af Kirken. 



Emigrationer: 

København: Den 12. august emigrerede str. Birthe Kathe 
Marie Gwinner til Salt Lake City, Utah. 

Den 28. august emigrerede følgende til Salt Lake City, Utah: 
Christian Peter Johs. Madsen, Anna Kirstine Madsen, Margit 
Aase Madsen og Hanne Birgit Madsen. 

Ålborg: Den 17. juli emigrerede følgende til U. S. A.: Svend 
Aage Ferrall Lund, Ella Severine Smalby Lund, Kurt Ferrall 
Lund og Niels Swane Lund. 

Esbjerg: Den 21. juni emigrerede br. Poul Johannes Peter- 
sen til Twinn Falls, Idaho. 

Den 28. august emigrerede str. Birgit Andersen til Salt Lake 
City, Utah. 



237 



Fødselsdage: 

København: Den 16. oktober fylder str. Dagmar Petersen 
80 år, og vi vil herigennem ønske str. Petersen rigtig hjertelig 
til lykke med dagen! 

Den 28. oktober fylder str. Gunda "Weserberg Christensen 70 
år, og vi ønsker hermed str. Christensen rigtig hjertelig til 
lykke med dagen! 

Missionærforl'lyttelser: 

Følgende missionærer er blevet forflyttede i den danske mis- 
sion: Den lk. august: Keith N. Johnson fra Århus til Randers. 
Allan D. Petersen fra Randers til Århus. Den 17. august: Odeen 
R. Andersen fra Horsens til København. Cecil Hopkins fra Kø- 
benhavn til Horsens. Den 11. september: Arthur J. Harris fra 
Rønne, Rornholm til København. Herschel N. Pedersen fra Kø- 
benhavn til Rønne, Rornholm. Den 19. september: Str. Marilyn 
Raird fra Ålborg til Esbjerg. Str. Francis Mills fra Esbjerg til 
Ålborg. Rulen N. Jørgensen fra København til Ålborg. Richard 
Parker fra Ålborg til Odense. Richard J. Sørensen fra Århus til 
København. Hollis Johnson fra Århus til Odense. 



Missionærafløsninger : 

Følgende missionærer er blevet hæderligt afløst fra deres ar- 
bejde i den danske mission: 

Harold R. Nielsen, den 31. august efter sidst at have arbejdet 
i Esbjerg. 

Carl O. Winkler, den 5. september efter sidst at have arbejdet 
i Ålborg. 

Ralph T. Rarraclough, den 25. september efter sidst at have 
arbejdet i Ålborg. 

Erastus M. Andersen, den 27. september efter sidst at have 
arbejdet i Århus. 



Alt stof, som ønskes optaget i „Skandinaviens 
Stjerne", bedes indsendt til „Skandinaviens Stjernens 
kontor, Priorvej 12, København F., inden den 10. i 
måneden forud for den måned, hvor det ønskes ud- 
givet. 



238